_________________

Førstesideoppslag i Morgenbladet, en dag i uken 18. - 25. november 1861.

Om forekommende Tilfælde af Faldsyge og Henrykkelser i Romsdalen

(Sogneprest O. T. Krogh.)

I Løbet av de tvende sidste Aar har epileptiske, ekstatiske Tilfælde ikke været usædvanlige i et enkelt Præstegjæld af Romsdals Provsti. Medens disse have givet rigelig Anledning til Folkesnak og Bemærkninger af forskjellig Slags saavel paa det Sted, hvor de ere forekomne, som i de tilgrændsende Bygder, have de dog ikke vakt videre Oppmærksomhed hvad enten paa fjernere Hold eller hos Læger og Sjælesørgere, de have gaaet uendsede hen, som saameget af lignende Beskaffenhed i vort Fædreland, medens de, naar de forekomme i Tyskland eller England, strax blive Gjenstand idetmindste for Pressens omhyggelige Undersøgelser og Diskussioner.

.....

Man maa virkelig gyse tilbage af Skræk og Motbydelighed naar man paa Forsamlingerne hører, hvorledes disse husere. Det ligner et virkeligt Babel eller Ulvehyl, hvor man hører uartiklerede Toner ligesom i Daarekistene. Somme ligge, somme staa og Somme sidde og skraale i Munden paa hverandre, Nogle raabe paa Gud, Nogle paa Christus og sige, at de se ham i sin Krone, nogle synes at være i Selskab med Djævelen og raabe : «Vig bort fra mig, Satan» og nogle sige til ham: «Vig bag mig» og, naar de da saaledes en Stund have rusket i den arme Djævel, synge nogle, andre bede og holde daarlig usammenhengende Taler.

___________________

 

KiR s176

Hvad det kristelige liv angår, så vet man ikke før omkring 1860 å berette om virkelige levende kristne her ute (i Voll menighet).

KiR s180

Men to troende vet man om fra Måndalen før vekkelsestiden (i Innfjorden nevnes ingen) : En gammel kone Synnøv Vold og gamle Knut Skare.

KiR s181

Men en dag ut på sommeren 1859 kom Gunder Graven og Nils Engen roende til Innfjorden. ....rimeligvis vært i september,...

* Vekkelsen var begynt, men så ble Innfjordinger og Måndalinger overlatt til seg selv.

KiR s184

Så en dag i mars 1860 reiste nogen menn der ut fra Grytten. Det var Tørris Angvik (hjemmehørende på Nordmør) og Fredrik Aandahl.

* På dette møtet forekom det første 'fald'. Eli Bø gikk ned for telling og begynte å synge i det hun gjenvant (?) bevissheten.

KiR s187

Dagen etter reiste predikantene til Måndalen, hvor de ved middagstid skulle ha samling på Voll.

* I møtet på Brudeseth samme kveld 'synker tre kvinder hen', og 4-5 kvinder, hvoriblandt 3 søstre, og en dreng....stort oppstyr, megen græden og jamren, skriver en samtidig.

* neste samling, ny rekord 10-12 'faldne'

* ved påsketider var Hans Skirilykken og Hans Gjærdet på plass, HS sa før et møte på Set at "Hvad skal vi nu finne på å si, så at det kan bli mildt nok?" Ny rekord, og dagen etter :

Kir s189

Dagen efter, det var 3. påskedag, skulde der være samling på Gridset, tvers over fjorden. Ja, der kom aldeles full av folk, og man begynte med å synge en salme. Men allerede før det første vers var sunget til ende begynte bevegelsen. ...Taleren begynte ikke engang. "Han fekk ikkje sei det slag"

* Sommeren og høsten 1860 ble igjen de nyvakte overlatt til seg selv...Det blev da mest Torbjørn Brudeseth (innfl. fra Sogn) i Måndalen som opptrådte på samlingene.

KiR s193

Det måtte ha vært en merkelig tid i Innfjorden denne sommeren 1860.

* Stillehet på møtene ble tolket som om den Hellige Ånd ikke var tilstede. Det fortelles om Snekker-Anders, som vinket i været og sa: "Kom Helligånd, kom Helligånd", og da denne bønn ikke syntes å bli hørt, utbrøt han: "Nei, kor mein (kostbar) 'n e!"

* 29. desember 1860 ble bevegelsen absolutte topp/bunn; Ole Olsen Hovde ble henrykket og delte de nærværende og fraværende for/mot Guds ord

* I januar og februar 1861 greide Sokneprest Carlsen og noen legpredikanter å legge miraklene i Måndalen og Innfjorden døde. Skirilykken og Gjærde fortsatte på andre beitemarker (se Himmelfarts-Anne) 

Home

www.murray.as